Sorg kan føles som en storm der rammer os, og kaster os ud i et brusende virvar af følelser, som eksempelvis chock, følelsesløshed, ønsket om selv at dø, forladthed, ensomhed, usikkerhed, manglende eller ændret identitet, frygt, angst, depression, vrede, utryghed, hjælpeløshed, skyld, skam, lettelse, taknemmelighed, magtesløshed, håbløshed og meningsløshed. Men sorg kan også komme snigende. Jeg har mødt mange pårørende til alvorligt syge mennesker som over tid indhentes af sorgen, og som først sent opdager og tager hånd om denne sorg. Jeg tror er fordi man som pårørende ofte har fokus rettet mod den der er syg.
Mange oplever et kaos af forskellige og måske modsatrettede følelser i deres sorg og netop her kan det være vanskeligt at give udtryk for den ucensurerede sorg, fordi vi kan være usikre på eller måske bange for omverdenens vurdering og dom på de følelser der er knyttet til vores sorg.
Når vi er i sorg har vi brug for at blive mødt med rummelighed, nænsomhed, kærlighed og fravær af vurdering og dom.
Nogle gange er den smerte vi oplever ved at miste så smertefuld, eller fuld af følelser der er forbundet med skyld eller skam, at vi føler os nødsaget til at pakke dem sammen og gemme dem væk for at overleve. Dette forsvar kan for en tid være nødvendigt men en sorg som hele tiden skubbes i baggrunden vil lægge et slør hen over livet. Vi risikerer at stivne og risikerer at trække os længere og længere væk fra livet både energetisk, fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og i vore relationer. Vi ender måske et sted hvor vi har vanskeligt ved at finde mening i og med livet.
At bevæge sig videre i livet med sorg som erfaring er en proces som er forskellig fra person til person og fra sorg til sorg. Ingen kan sætte tid på, men vi kan være opmærksomme på om, vi bevæger os hen mod mere og mere liv igen. Og det er muligt, at leve igen.
Er du nysgerrig på, hvad et terapeutisk forløb kan gøre for dig eller én du kender, så kontakt mig og få en uforpligtende samtale om muligheder.