Hvad får jeg ud af det?
Dit ønske med forløbet sætter dagsordenen for, hvad du tager med fra dette forløb. Men den rejse vi begiver os ud på sammen, giver mulighed for at få en dybere forståelse af dig selv, dit nervesystem, din krop, dine følelser, og tanker og sjælelige afsæt, samt din respons herpå og hvordan de indbyrdes påvirker netop dig. Vi har fokus på nuet og dermed sætter vi sammen et kærligt, ikke dømmende og nysgerrigt øje på hvordan og hvornår du kommer til at bruge for meget af din energi på noget væk fra dig selv.
Her skal du ikke præstere, men blot være, og der er ikke et rigtig eller forkert i noget af det vi skal. Vi er blot nysgerrige og undersøgende ind i hvad der nærer netop dig.
Har du en dag hvor du helst vil blive hjemme, så kom alligevel, her er der plads til at ligge ned og blot være tilstede i stilhed.
Hvad kan jeg forvente der sker når vi mødes?
Det kan jeg ikke give et tydeligt svar på, idet processerne stille vil vokse frem fra gang til gang, men jeg kan love dig at vi i alle sessioner inddrager guidet meditation, åndedræts øvelser, restorative yoga øvelser og stilhed.
Kreative processer, musik, bevægelse m.m. vil også være en del af forløbet og inddrages til at udforske hvad der nærer netop dig.
Du vil kunne gå hjem med inspiration til faste rutiner der kan støtte næringen af og nærværet med dig selv. Og husk – vi er ikke sammen for at præstere, men for at være nysgerrige og udfolde nærende energi😊
Hvor mange er vi på et hold?
Vi vil være en lille gruppe på maksimum 6 deltagere der mødes 10 gange inden for ét år. Det lange forløb er med til at holde fokus på processen over lang tid og dermed er der en øget chance for at du opretholder nogle af de gode erfaringer og vaner som forløbet giver dig mulighed for at fortsætte.
Hvor og hvornår?
Dagshold:
Vi mødes her i klinikken, Estrupvej 61, 8543 Hornslet torsdage med opstart 12. december 2024 kl. 10:00 - 14:00 inkl. ½ times frokost.
Datoerne er:
12. december 2024, 9. januar 2025, 6. februar 2025, 6. marts 2025, 3. april 2025, 1. maj 2025, 5. juni 2025, 3. juli 2025 - sommerferie - 14, august 2025, 11. september 2025.
Der er ikke lagt datoer i uge 7, 8 og 16 (påsken).
Aftenhold:
Vi mødes her i klinikken, Estrupvej 61, 8543 Hornslet tirsdage med opstart 14. januar 2025, kl. 16:00 - 20:00, inkl. ½ times spisetid.
Datoerne er - alle datoer er 2025:
14. januar, 28. januar, 25. februar, 25. marts, 22. april, 20. maj, 17. juni - sommerferie - 12. august, 9. september, og 7. oktober.
Der er ikke lagt datoer i uge 7, 8 og 16 (påsken).
Hvad koster det?
Prisen per gang er 600,- kr., men du kan også betale samlet, da er prisen 5250,-kr.
Tilmelding er bindende, dog kan du, hvis du mod forventning ønsker at stoppe efter første session, få dine penge tilbage. Du skal da senest 8 dage efter sessionen have meddelt mig dette på mail.
I tilfælde af, at forløbet må aflyses, får du naturligvis dine penge tilbage.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Skriv til mig på kontakt@dethelenderum.dk, og jeg vil ringe dig op for en samtale om forløbet, så du er sikker på at det er noget for dig og jeg kan høre lidt om dig og dit ønske med forløbet.
Når du tilmelder dig, sender jeg straks en faktura og aftale om forløbet og så snart jeg ser indbetaling er du garanteret plads på holdet.
Til dig der ønsker at dele betaling, sender jeg aftale til underskrivelse. Så snart jeg modtager den underskrevet, er du tilmeldt.
Du modtager naturligvis en bekræftelse på deltagelse sammen med lidt praktisk information.
Du er også velkommen til at ringe til mig på +45 23361994, både for tilmelding men også hvis du har spørgsmål til forløbet.